Den nye styrkede læreplan

Den integrerede institution Solsikken/Tusindfryd er et børnehus beliggende i Egtved med stærke lokale fællesskaber, hvor børnehuset samarbejder på tværs af forskellige fællesskaber.

Vores dagsinstitution er normeret til 16 vuggestuebørn og 70 børnehavebørn. Vi har gode udearealer, og vi prioriterer mange aktiviteter i lokalområdet og i naturen, som ligger lige omkring vores huse.

Børnehuset er 2 fysisk adskilte huse. I Solsikken er der vuggestue og de mindre børnehavebørn, og i Tusindfryd er de kommende skolebørn. Aldersopdelingen giver mulighed for at skabe et målrettet og udviklende læringsmiljø for børnene med det store udviklingsspring, der er fra barnet starter i vuggestue, og til det er tre år og skal i børnehave i Solsikken og som kommende skolebarn i Tusindfryd.

I begge huse er vi optaget af at skabe de bedste muligheder for lærerig leg og betydningen af inkluderende børnefællesskaber, der styrker børnenes trivsel, udvikling og dannelse.

I Solsikken/Tusindfryd handler inkluderende sociale fællesskaber om at høre til og være en del af et fællesskab med andre børn og voksne og hermed blive respekteret for den forskellighed hver enkelt bidrager med. Vi har en tryg og åben atmosfære med rum for liv, forskellighed og udvikling, hvor hver enkelt familie og barn mødes med respekt, anerkendelse og nærvær.

Samværsformen og læringsmiljøet i vores institution er styret af klare pædagogiske værdier og en vision, der er båret af faglighed, et medejerskab og ansvar hos den enkelte.

VISION i Solsikken/Tusindfryd:
Vi vil udvikle barnets almene dannelse og sociale kompetencer, så det kan indgå i betydningsfulde fællesskaber samt se og bruge hinandens forskeligheder og talenter.
Vi vil udvikle robuste selvstændige børn, anerkende deres følelser og skabe en positiv selvforståelse.

Børnesyn i Solsikken/Tusindfryd

At være barn i Solsikken/Tusindfryd har værdi i sig selv. Børn skal ikke alene forberedes på et godt voksenliv, men at barndommen skal værdsættes og støttes. Børn skal have en aktiv rolle i sin egen hverdag i institutionen.

I det gode børneliv er der plads til tid og ro til at være barn. Vi ser børn som værende kompetente og selvstændige samtidig med, at de har behov for passende udfordringer, positive forventninger og tillid i en tryg relation, hvor børnene bliver set, hørt og forstået.
Børn, der oplever anerkendelse og samhørighed i forpligtende, omsorgsfulde og givende fællesskaber, har bedre muligheder for trivsel, læring, dannelse og udvikling. Vi tager afsæt i, at børns intentioner altid er rettet mod samarbejde og det at være en del af fællesskabet - også når barnet har brug for rum til sig selv. Det er altid de voksnes ansvar at imødekomme, forstå og skabe rammer for dette.
Børns forudsætninger og potentiale for udvikling og læring er dynamisk og næres og understøttes i samspil med andre i det miljø, som barnet er en del af. Børnene kan med udgangspunkt i dette og deres ressourcer støttes og guides til deltagelse, udvikling og læring gennem gode leg- og læringsmiljøer.

Vi skaber gode leg- og læringsmiljøer, hvor der er plads til spontanitet, medbestemmelse og rum, for at hvert barn kan udvikle sig i eget tempo. I lege– og læringsmiljøerne er der rammer og rum til at fremme de børneinitierede lege, der værner om børns fantasi, virkelyst og initiativ. Børnene er aktive medskabere af egen læring og udvikling, og børnenes bidrag er væsentlige og vigtige elementer ved planlagte aktiviteter, spontant opstået situationer, leg og rutinesituationer.

I barnets vuggestue- og børnehaveliv skal barnet lære verden at kende og udvikle de personlige og grundlæggende kompetencer, der gør, at det med integritet kan begå sig i den.
Derfor ønsker vi at understøtte børnene i at opleve sig som:

• selvstændige, nysgerrige og værdifulde med en oplevelse af selvværd
• aktive, kommunikative, empatiske, og eksperimenterende
• inkluderende, sociale og i stand til at sige til og fra ift. egne grænser

Dannelse og børneperspektiver i Solsikken/Tusindfryd

I Solsikken/Tusindfryd fremmer vi børns dannelse, hvor vi forstår begrebet som en dybere form for læring. Den dybere form for læring og dannelse kan foregå igennem børnesamlinger, omgangsformer, indgå i forskellige fællesskaber og aktiviteter på tværs af alder, køn og kultur og gennem forløb som f.eks. ”Legens potentiale”, ”Mini-NOK”, ”Mini-diamant” og ”Myggen og Søhesten”.

Herudover er vi en del af lokalsamfundet, hvor vi samarbejder med bl.a. med plejehjemmet, kirken og skolen. I det pædagogiske læringsmiljø skal det dannende indhold være meningsfuldt og udfordre børnene med udgangspunkt i et børneperspektiv uanset, om det er hverdagssituationer, børneinitierede aktiviteter eller voksenstyret forløb.

Leg og Læring i Solsikken/Tusindfryd

I Solsikken/Tusindfryd forstår vi leg og læring i sammenhæng og helhed - som lærende leg og legende læring. Legen har værdi i sig selv og er grundlæggende for børns sociale og personlige læring og udvikling. Legen fremmer fantasi, virkelyst, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet.

Når vi forstår leg og læring som en helhed, inddrager det pædagogiske personale børnenes perspektiver, og der lægges vægt på selve læringsprocessen, og hvad der giver mening for børnene.

Leg og læring foregår i relationer, interaktion og i de sociale fællesskaber. Læring sker i en vekslen mellem blandt andet børneinitierede lege, vokseninitierede lege og aktiviteter og i hverdagens rutinesituationerne.
Læring er en dynamisk proces, der finder sted hele tiden uanset, om de voksne er klar over det, har set det eller planlagt det, så foregår der læreprocesser hos børnene. Børn lærer i forskellige tempi, og vi skal forstå børnenes forskellighed som en læringsbetingelse.

Læringsprocesserne kan både tage udgangspunkt i børnefællesskabet eller det enkelte barn og den nærmeste zone for udvikling og vil derfor altid være under forandring.

Børn leger og lærer ved at udforske og være nysgerrige med krop og sanser, ved at undre sig og stille spørgsmål - samtidigt fremmes børns læring ved at turde at begå fejl, øve sig, famle og slippe fantasien løs.
Leg udvikles i samspil med det læringsindhold, som det pædagogiske personale giver barnet mulighed for at erfare, så på den måde er leg og læring afhængige af hinanden. Når legen og læringen giver bedre deltagelsesmuligheder for barnet og samspillet i børnefællesskabet, kan legen blive lærerig.

I Solsikken/Tusindfryd kan børn slet ikke lade være med at lege og lære, og børns spontane og børneinitierede lege har betydelig plads i hverdagen. Legen skal nogle gange rammesættes, støttes og guides, for at alle børn kan være med og for, at legen udvikler sig positivt for alle børn. Det pædagogiske personale bruger børnenes legeindhold som pejlemærke for, hvad der optager dem, og hvad der kan være af udfordringer for deres udvikling og læring. At følge børnenes spor og deres legeindhold vil derfor være en oplagt mulighed for at arbejde videre med det i planlagte vokseninitierede lege eller læringsaktiviteter.
Legen er barndommens vigtigste aktivitet, og vi prioriterer tid til nærvær, og de voksne følger børnene med deltagelse i deres lege i børnefællesskaberne. Vi understøtter legene i forskellige inkluderende fællesskaber, hvor der er mulighed for fordybelse i små legegrupper med udvikling af personlige- og sociale kompetencer.

BEDRE TIL AT VÆRE – BEDRE TIL AT LÆRE

Børnefællesskaber i Solsikken/Tusindfryd

Alle børn skal have mulighed for at deltage i sociale fællesskaber, hvor de kan opleve at høre til, og hvor de kan bidrage værdifuldt i fælles lege, samvær og aktiviteter. Vi skaber og styrker inkluderende, differentierede og betydningsfulde børnefællesskaber, hvor vi opfatter forskellighed som en ressource, og vi understøtter børnenes muligheder for deltagelse.

Alle børn kommer med forskellige forudsætninger, behov og kompetencer, og det er en opgave for det pædagogiske personale at skabe en balance mellem individ og fællesskab i institutionen. Relationer og venskaber er afgørende, hvor børnene bliver set, hørt og respekteret som en værdifuld og bidragende del af fællesskabet.

I børnefællesskaberne er der rum til alle nye relationer og muligheder for at afprøve forskellige positioner, der giver øget mulighed for trivsel og udvikling.
Det pædagogiske personale er ansvarlige og fælles om at skabe rammer og betingelser for børnenes deltagelsesmuligheder i fællesskaberne, da al leg, læring, trivsel og udvikling sker i samspil og relation med andre børn og voksne. Der rammesættes og justeres meningsfulde lege og aktiviteter i leg- og læringsmiljøerne gennem hele dagen, hvor kvaliteten af relationer og interaktioner er afgørende og har størst værdi for børnenes udvikling og trivsel.

Det pædagogiske læringsmiljø er rammen for børns trivsel og udvikling og skal være til stede i Solsikken/Tusindfryd hele dagen.

I arbejdet med børnene i institutionen skaber vi pædagogiske lege- og læringsmiljøer, der i sin helhed understøtter trivsel, udvikling, læring og dannelse for alle børn. Det betyder, at det pædagogiske læringsmiljø er både børnenes leg, planlagte vokseninitierede lege og aktiviteter, spontane aktiviteter, daglige rutinesituationer ved frokost, at tage tøj af og på i garderoben og støttes i selvhjulpenhed, tale med barnet, mens det får skiftet ble ect.

Vi har løbende blik for, hvordan praksis kan rammesættes, organiseres og tilrettelægges, så børnene får de bedste betingelser for at trives, at udvikle sig og lære. Det er et miljø, hvor børnene støttes i at sige til og fra og indgå både i kendte og nye sammenhænge med andre børn og på tværs af institutionen, ligesom det har betydning for den kommunikative og sproglige udvikling, at der er et rigt sproglig miljø.

Det pædagogiske personale har både fokus på det enkelte barn og på børnegruppen i sin helhed, og vi skaber udviklende lege- og læringsmiljøer med udgangspunkt i både barnets eget perspektiv, dets trivsel og udvikling, og de muligheder fællesskabet tilbyder. Med faglighed, viden og engagement involverer vi os i børnenes initiativer og skaber en tryg ramme og nye muligheder for deres erfaringsdannelse alt efter alder og udvikling.

Vi har fokus på børnenes nærmeste udviklingszone, og vi arbejder bevidst med tilknytning, mentalisering og relationer. Vi understøtter børnene i dét, de er optagede af i deres deltagelsesmuligheder og dét, de har brug for med den alder, de har og de behov, der naturligt hører til. På den måde kan vi, med udgangspunkt i børnenes initiativer, give dem relevante udfordringer, gode aktiviteter og støttende samvær.

Nøgleord for os i samspillet med både børn og voksne er nærvær, ligeværd, respekt og anerkendelse.

Med udgangspunkt i en indlevelse i og forståelse af barnets eget perspektiv, dets intentioner, følelser og handlinger, støtter og guider vi børnene til at indgå i fællesskabet og aktiviteterne, som det pædagogiske lege-læringsmiljø tilbyder.

I det pædagogiske læringsmiljø er vi bevidste om betydningen af det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Vi indretter rummene, så børnene bliver inspireret til leg ved at synliggøre forskellige legemiljøer via billeder på væggene, reoler, kurve, forskellige materialer og farver ect., så miljøet virker stimulerende og inspirerende.

Samspillet mellem børn og voksne kendetegnes ved gensidig respekt, tolerance og gode omgangsformer herunder, om børnene i deres sprog og handlinger indbyrdes respekterer hinanden og accepterer hinandens forskellighed. Vi bruger aktivt legepladsen og de omkringliggende naturområder. Alle børn har deltagelsesmuligheder i større og i mindre fællesskaber.

Et kvalificeret pædagogisk lege- og læringsmiljø fordrer høj faglighed og et kontinuerligt arbejde med udvikling af både pædagogikken og vores personlige og professionsfaglige kompetencer. Feedback, vidensdeling og fælles dialog er nøgleord i den sammenhæng.

Vi arbejder med indsatsområder i forhold til læreplanen og det pædagogiske arbejde, hvor vi finder, undersøger og evaluerer pædagogiske fokuspunkter fra vores pædagogiske praksis. På den måde er vi reflekterende både i forhold til vores praksis, rammerne for vores arbejde, samværsformen og de krav, der stilles indadtil i forhold til vores pædagogisk praksis.

Det er vigtigt, at forældre og personale har et godt, tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde, hvor vi hjælper hinanden med og tager et fælles ansvar for at skabe et godt liv for barnet.

Vi forstår samarbejdet med forældrene som en ressource med inddragelse af forældrenes forskellige opfattelser, perspektiver og personalets faglighed, hvor vi alle bidrager til barnets gode og trygge opvækst med barnets behov og udvikling i centrum.

Derfor lægger vi stor vægt på en god daglig kontakt, da det er af stor betydning for barnets tryghed og trivsel i institutionen. Ved modtagelse og afhentning af det enkelte barn er der en fælles forventning om, at både forældre og personale orienterer hinanden om de oplevelser fra hjemmet eller institutionen, der kan have betydning for barnets dag og dets trivsel.

I samarbejdet ønsker vi en god og konstruktiv dialog mellem forældre og personale, hvor der er åbenhed og lydhørhed over for hinanden. Vi ønsker, der skal være tydelighed omkring gensidige forventninger og gensidige tilbagemeldinger både i forhold til dét, der er godt og mindre godt. Det betyder også, at vi har en forventning om, at tvivlsspørgsmål, bekymringer el.lign. altid vil blive vendt med personalet og eventuelt leder, sådan der skabes medvidenhed, og vi kan understøtte det fremtidige samarbejde bedst muligt.

Det pædagogiske personale står til rådighed for forældrene med viden og faglighed og vil altid åbent og ærligt i en gensidig dialog sparre og vejlede omkring barnets trivsel, udvikling og tvivlsspørgsmål, der kan bekymre eller optage forældrene.

Samarbejdet med forældrene i forhold til at understøtte barnets læring i familien kan bestå i, at kontaktpædagogen vejleder forældrene om, hvordan de kan bidrage positivt til barnets læring og udvikling f.eks. udvikle sprog ved højtlæsning, synge med barnet og generel opdragelse. Personalet har tavshedspligt med alt, der vedrører børn og forældre.

Når vi modtager et nyt barn i institutionen, vil der være en kontaktperson, som er den gennemgående person for barnet og familien i opstarten. Herefter har pædagogerne det primære ansvar for at følge barnets trivsel og udvikling på tæt hold og får igennem en tillidsfuld og tæt relation ansvaret for løbende at informere forældrene om barnets liv, udvikling, trivsel og læring i institutionen.

I overgangen fra vuggestue til børnehave og fra Solsikken til Tusindfryd vil der foregå et samarbejde mellem pædagogerne, så vi forsat understøtter barnets trivsel og udvikling i samarbejdet med forældrene.
Det er ledelsen, der byder den nye familie velkommen til en opstartssamtale, hvor vi taler om barnets og familiens trivsel og udvikling inden barnets start i institutionen.
Ledelsen vil også være en del af forældresamarbejdet om børnenes trivsel, udvikling og læring via møder og samtaler sammen med kontaktpædagogen, hvor barnets trivsel og udvikling sættes på dagordenen. Ledelsen vil arbejde med vejledning og sparring til det pædagogiske personale.

I forældresamarbejdet omkring barnets trivsel og udvikling er der mulighed for sparring og rådgivning og konsultative møder med tværfaglige samarbejdspartere som f.eks. tale/høre konsulent, social faglig rådgiver, pædagogisk rådgiver og psykolog. Igennem dette tværfaglige samarbejde kan barnets trivsel, udvikling, dannelse og læring understøttes på tværs af hjem og institution.

I forældresamarbejdet om børns læring og udvikling forstås netop et samarbejde, hvor institution som forældre har ansvaret. Forældrene har også et ansvar for at samarbejde med institutionen og i øvrigt holde sig orienteret og bakke op om det arbejde, der foregår i forhold til barnets og børnefællesskabets trivsel og udvikling.

Det pædagogiske lege-læringsmiljø i Solsikken/Tusindfryd skal understøtte alle børn og tage højde for at trivsel, udvikling, læring og dannelse fremmes hos børn i udsatte positioner. Alle børn har ret til at blive mødt med positive forventninger og indgå i betydningsfulde fællesskaber.

Kvaliteten af relationen og interaktionen mellem barn og voksen er særligt betydningsfuld for børn i udsatte positioner. Det er det pædagogiske personale, der eventuelt sammen med relevante tværfaglige samarbejdspartere, har et ansvar for at støtte børn med forskellige udfordringer og sikre, at alle børn deltager i fællesskabet.

I hverdagens praksis er der perioder, hvor den pædagogiske rådgiver sammen med det pædagogiske personale indgår i praksis. Netop for at understøtte og udvikle de pædagogiske læringsmiljøer og styrke fællesskaberne, så alle børn har deltagelsesmuligheder som skaber bedre muligheder for trivsel, udvikling og læring. Nogle gange kan det være en fordel, at der for barnet, der er i en udsat position, gives plads og rum til at være i mindre børnefællesskaber, hvor den voksne i højere grad har mulighed for at arbejde målrettet med barnets specifikke udfordringer.
Desuden giver den pædagogiske rådgiver sparring og feedback til det pædagogiske personale for kontinuerligt at justere og udvikle de pædagogiske læringsmiljøer i institutionen.

Derudover har vi fastlagt sparring med socialfaglig medarbejder og pædagogisk rådgiver hver 3. uge som altid inddrages og bruges ved bekymring, og som også kan kontaktes ved akut behov for sparring. Er der stadig bekymring og brug for en bredere tværfaglig sparring, bruges de konsultative møder.

Ansvaret for et muligt behov for en fokuseret indsats ift. et barns udvikling og trivsel ligger hos kontaktpædagogen og den pædagogiske leder.
Et eventuelt behov for en fokuseret indsats ift. barnets/familiens trivsel og udvikling opspores og systematiseres ved kontaktpædagogens tætte relation til barnet og udarbejdelse af iagttagelser og dokumentation.

Ved bekymring for et barns trivsel og udvikling sparres i første omgang med AKT pædagog, kolleger, ledelse og sprogpædagog - altid med inddragelse af forældre. AKT-pædagogen har et særligt ansvar ift. at iagttage børnenes trivsel eller bekymring.

Derudover laves en vurdering af barnets udvikling og trivsel i dialogprofilen i Hjernen og Hjertet, når barnet bliver 2 år, ved overgang til Børnehaven, ved 4 år og en gang i løbet af perioden i Tusindfryd. For de børn der fylder 4 år i januar, februar og marts afholdes samtalen i Tusindfryd.
Sammen med dialogprofilen anvender vi Sprogtrappen til vurdering af barnets sproglige udvikling.

Vi har i institutionen et godt samarbejde på tværs af grupper, som gavner den gode overgang. Det betyder, at børnene stort set kender alle voksne i institutionen.

Fra Vuggestue til Børnehave

Forældrene modtager et brev 2 måneder før den kommende overgang til børnehaven, hvor de informeres om, hvilken stue barnet skal gå på.

I vuggestuen samarbejdes der med børnehaven omkring overgangen til børnehave. Der tilrettelægges en overgang ud fra barnets behov.

I overgangen til børnehaven laves en vurdering af barnets udvikling og trivsel i dialogprofilen i Hjernen og Hjertet samt en sprogtrappe. Der afholdes en forældresamtale, hvor også den kommende kontaktpædagog deltager. I denne samtale vil der ligeledes tales om forventninger til barnet og det nye børnehaveliv med leg og læring i nye fællesskaber.

Overgangen til børnehaven vil foregå med besøg sammen med en voksen fra vuggestuen, hvor barnet kan lære de nye voksne at kende og kan lege med andre børn. Besøgene sker løbende gennem de sidste måneder, inden barnet fylder 3 år og starter i børnehaven.

Fra Børnehaven i Solsikken til Tusindfryd

Børnene flyttes i Tusindfryd året før de skal starte i skole til 1. april. Forældrene modtager en folder om den kommende overgang i januar.

Fra uge 8 begynder vi overgangsarbejdet til Tusindfryd. Børnene kommer to gange om ugen på besøg i Tusindfryd. Under disse besøg vil personalet fra Tusindfryd deltage på skift.
Vi afholder åbent hus i Tusindfryd i marts måned, hvor børnene sammen med deres forældre kan besøge Tusindfryd.

Ved overgangen til Tusindfryd er der et personale, der følger med over i Tusindfryd i den første tid.

Fra Børnehave til skole

I Tusindfryd arbejder vi målrettet med overgangen fra børnehave til skole. Vi arbejder ud fra Vejle Kommunes 8 kompetenceområder jvf. www.vejle.dk/overgange.

Relationer - Barnets evne til at skabe og fastholde relationer til både børn og voksne samt indgå i og være medskaber af lege.

Robusthed og mod - Barnets evne til at møde og håndtere nye udfordringer.

Sociale spilleregler - Barnets evne til at forstå og anerkende sociale spilleregler, herunder f.eks. at hjælpe, give plads til andre og håndtere konflikter.

Forandringsparathed - Barnets evne til at aflæse kontekster og vide, hvad der forventes i forskellige kontekster; at der f.eks. forventes forskellige ting af en, når man er i en dansktime, idrætstime eller i SFO’ens forskellige aktiviteter.

Selvkontrol og fokus - Barnets evne til at tilsidesætte egne behov, arbejdshukommelse og holde fokus på en opgave.

Udtrykke følelser - Barnets evne til at udtrykke følelser og evt. behov for hjælp, herunder deltage i samtaler om afsavn, ønsker og forventninger i forbindelse med overgangen.

Sprog - Barnets evne til at kommunikere med sine omgivelser, herunder evne til at aflæse og bruge kropssprog samt interesse for tegn og symboler.

Selvhjulpenhed - Barnets evne til at mestre konkrete alderssvarende færdigheder f.eks. gå på toilettet selv, tage sit tøj af og på, holde orden i sine ting m.v.

Arbejdet med de 8 kompetencemål tilrettelægges bl.a. gennem nogle forløb: Mini-NOK, Science og matematisk opmærksomhed (Kend din by), Mini-diamant, Bondeskak og overgang til skole.

Vi har et tæt samarbejde med skolen. Vi udarbejder et årshjul for overgangen til skole, hvori der ligger nogle besøgsdage på skolen og aftaler omkring forældresamarbejdet. Dorthe, der er ressourcepædagog på skolen, er tilknyttet børnehaven. Hun tilrettelægger Mini-diamant forløbet og er i foråret løbende på besøg i Tusindfryd for at lære børnene at kende og være en særlig støtte til de børn, der har særlige behov i overgangen.

I de første 3 måneder følger en medarbejder fra Tusindfryd med børnene over på skolen for at sikre den gode overgang og en god opstart for børnene.

I perioden i Tusindfryd udarbejdes der en Dialogprofil på Hjernen og Hjertet med efterfølgende samtaler med forældrene. Ved børn med særlige behov deltager ressourcepædagogen fra skolen. 

I Solsikken/Tusindfryd ser vi stor betydning af inddragelse af lokalmiljøet som en del af det pædagogiske læringsmiljø i institutionen.

Børnene lever i et lokalområde med stærke fællesskaber. Vi samarbejder med biblioteket, Idrætsforeningerne, plejehjemmet, kirken, brandstationen, apoteket, optikkeren, vandværket, rideskolen mm. Vi deltager i Spotlight og Egtveds børnefestival.

Vi bruger lokalområdets arealer som et læringsrum f.eks. Natur og science temaer og samler naturens materialer til kreativ brug. Alle børn er på ture i skoven, Sødalen, Byparken og de offentlige legepladser.

Vi har et stort samarbejde med plejehjemmet. Vi har flere faste arrangementer sammen til stor begejstring og glæde for både børn og de ældre bl.a. motioneløb, fastelavn, påskejagt og julehygge. Plejehjemmet er søde til at invitere os til forskellige andre arrangementer, når der er mulighed for det bl.a. cirkus.

Juletraditioner med krybbespil og julegudstjeneste i kirken ses også som et samarbejde i lokalmiljøet, hvori børnenes dannelse og kulturforståelse understøttes

Solsikken/Tusindfryds pædagogiske læringsmiljø ift. børnenes alsidige udvikling skal altid ses i sammenhæng med Solsikken/Tusindfryds pædagogiske grundlag og de øvrige læreplanstemaer, og det understøtter børnene ved at:

• Have personale til at understøtte børnenes tilknytning, deres relationer til de andre børn og oplevelse af sig selv ift. dette
• Have tydelige afsæt af børnenes spor i institutionens hverdagsliv
• Være sammen på en respektfuld og anerkendende måde
• Have indlevelse i og kunne rumme barnets følelser
• Være tydelige voksne, der guider og sætter rammer for børnenes læringsrum
• Have samling, der både understøtter børnefællesskabet og det enkelte barns deltagelsesmulighed
• Byde børn og familier velkommen hver dag
• Skabe tryghed og nærvær i relationen mellem børn og voksne og mellem børnene
• Lytte til og tale med barnet
• Skabe gode rammer for legen og alle børns deltagelsesmuligheder.
• Følge barnets perspektiv, dets initiativer og give det plads til og mulighed for udfoldelse
• Benævne barnet ved navn, se og møde det
• Benævne barnets initiativer, intentioner og følelser
• Den voksne altid har ansvaret for samspillet
• Se og imødekomme det enkelte barn med hensyn til dets behov for søvn, mad, omsorg etc.
• Være reflekterende og give feedback i forhold til egen og kollegers praksis
• Tage udgangspunkt i børneperspektivet og det enkelte barns ressourcer og kompetencer
• Bruge hinanden til faglig sparring, til at få afdækket og kvalificeret udfordringer, handlemuligheder og ressourcer
• Have et tæt og åbent forældresamarbejde
• Give børnene medindflydelse alt efter deres alder
• Understøtte alle børn i at bidrage ind i fællesskabet alt efter alder
• Inddrage børnene i alderssvarende deltagelsesmuligheder
• Give børnene mulighed for at øve sig og tage fejl, og deraf lære af dem
• Arbejder med forløb omkring håndtering af følelser og vredeshåndtering.

Vi er på rette vej, når børnene .…

• Kan udtrykke deres følelser
• Kan sige til og fra
• Kan bidrage med egne initiativer ind i fællesskabet
• Kan mærke deres behov og give udtryk for dem
• Har en oplevelse af, at ”jeg er mig”
• Tror på sig selv og tør afprøve nye ting
• Kan bede om hjælp, når de har brug for det.
• Oplever glæde ved sig selv og egen mestring
• Deltager i fællesskabet og legen med interesse og glæde
• Har sat deres egne spor
• Har tilknytning til børn og voksne
• Kan være fordybet i leg
• Har mod til at afprøve nye ting med hjælp og støtte fra voksne og andre børn.

Solsikken/Tusindfryds pædagogiske læringsmiljø ift. børnenes sociale udvikling skal altid ses i sammenhæng med Solsikken/Tusindfryds pædagogiske grundlag og de øvrige læreplanstemaer, og det understøtter børnene ved at:

• Etablere legegrupper på tværs af eksisterende venskaber og stuer med pædagogiske overvejelser og fokus på kompetence udvikling, venskaber og muligheder for at skabe nye relationer
• Læring foregår gennem hele dagen hvad enten, det er i garderoben, ved spisning, på legepladsen eller børne- og vokseninitierede aktiviteter
• Have fokus og inddragelse af børneperspektivet
• Være optaget af børneinitieret leg. Legen udvikles undervejs på børnenes præmisser, hvor de afstemmer forventninger i legen
• Give plads til at børnene på egen hånd kan iagttage andre børns leg for herigennem at øve sig på at afkode legens formelle og uformelle regler og efterfølgende afprøve på egen hånd
• Relationer bygges på ligeværd, forståelse og indlevelse som udvikler børnenes empati og selvstændighed
• Børnene er medbestemmende i relevante sammenhænge
• Møde børnene med positive forventninger, som fremmer børnenes gåpåmod og positive selvbillede
• Se forskellighed som en ressource. Vi er bevidste om at være gode rollemodeller, og at børnene spejler sig i vores bevidsthed om og syn på, at forskellighed er en ressource
• Høre til i fællesskabet gennem deltagelse og indflydelse
• Legen understøttes og udvikles i samspil med voksne og børn
• Blive præsenteret for og inkluderet i mindre og større fællesskaber
• Mødes af voksne med positive forventninger til børnene, så de har følelsen af at være en vigtig del af fælleskabet
• Vi som pædagogisk personale går foran/ ved siden af/ bagved i legen og dermed skaber deltagelsesmuligheder for alle børn
• Leg foregår i forskellige fællesskaber gennem hele dagen. Børnene deltager med deres alsidige deltagelsesniveau som bidragende og betydningsfulde deltagere i legen
• Vi sætter ord på børnenes handlinger, følelser og intentioner i lege såvel som konflikter
• Børnene har mulighed for selv at vælge aktiviteter og lege, der er meningsfulde for dem
• Børnene bliver set og hørt. Deres meninger bliver delt og forstås som værdifulde stemmer i børnefællesskabet
• Børnene guides og støttes i at fortælle om deres hverdagsoplevelser og erfaringer, hvor alt er betydningsfuldt
• Arbejde med forløb omkring sociale spilleregler

Vi er på rette vej, når børnene .…

• Tør deltage aktivt, når vi f.eks. har samlinger
• Bygger videre på de legerelationer, de voksne har etableret
• Selv begynder at tage initiativ til nye legerelationer.
• Selv kan sætte ord på følelser og intentioner i leg og konflikter

Solsikken/Tusindfryds pædagogiske læringsmiljø ift. børnenes kommunikations- og sprogudvikling skal altid ses i sammenhæng med Solsikken/Tusindfryds pædagogiske grundlag og de øvrige læreplanstemaer, og det understøtter børnene ved at:

• Være sproglige rollemodeller
• Lytte, fortælle, stille spørgsmål til deres omgivelser og lege med sproget. Vi rimer, synger, pjatter, laver jokes og forskellige udtryk for at give en begyndende forståelse for humor
• Skabe et eksperimenterende miljø, hvor børnene opnår erfaringer med at aflæse, genskabe og udvikle en passende kommunikation
• Øve sig på verbal og nonverbal kommunikation gennem legen. Gennem legen udvikles sproget
• Skabe et sprogligt visuelt læringsmiljø f.eks. gennem synlige tegn, bogstaver og billeder på stuerne
• Guide børn ind i et fællesskab, hvor de kan udvikle deres sproglige kompetencer i samspil med andre børn
• Tilbyde en vifte af sproglige læringsmuligheder og aktiviteter for at styrke sprogforståelse, ordforråd, udtale og sætningsdannelse
• Læse bøger og inddrage børnene i forskellige historiefortællinger og dialogisk læsning
• Bevidst sætte ord på handlinger og dagligdagen over for børnene
• Understøtte og hjælpe børnene i den daglige dialog og kommunikation
• Hjælpe børnene med at forstå eget og andres kropssprog
• Tænke de sproglige læringsmiljøer ind i dagligdagen gældende for både planlagte og spontane aktiviteter
• Gentage rim og sange med fagter/bevægelse
• Italesætte, hvad vi gør og hvorfor/hvordan
• Lære børnene at skiftes til at tale og lytte ved at vente på tur
• Sætte ord på barnets intentioner, ideer og tanker
• Stille uddybende, undrende filosoferende spørgsmål, der udfordrer børnenes tankegang
• Skabe rum og rammer for den meningsfulde samtale, f. eks. til samling, spise situationer eller dialogisk oplæsning men også gribe den, når den opstår spontant f. eks. på tur, i garderoben, på legepladen
• Lege med ord og lyde i fællesskab med børnene, når vi f.eks. spiller vildkat, billedelotteri mm.
• Benævne genstande og personer f.eks. på ture ”se en traktor”, ”mon landmanden skal hente korn til sine køer?”
• Være aktiv og levende dialog om hverdagsrutiner, følge barnets spor/ optagethed
• Give tid til, at barnet selv finder en forklaring på en undring, ”hvorfor triller bolden ikke op ad bakken, når den kan trille ned?”
• Rollelege med fokus på et bestemt tema f.eks. landmand – fodre dyr, bager – bage boller – far, mor og børn

Vi er på rette vej når børnene……….

• Selv sætter ord på egne og andres handlinger
• Kan aflæse andres kropssprog og agere hensigtsmæssigt
• Deltager aktivt til samling og rækker hånden op.
• Oplever en sproglig sammenhæng ved hjælp at struktur og gentagelser
• Bliver sproglig udfordret, men også oplever en følelse af succes
• Selv dyrker meningsfulde samtaler med andre børn og voksne i mindre og større fællesskaber
• Lærer af hinanden i fællesskaberne
• Selv tager initiativ til sange rim og remser
• Selv tager initiativ til at tegne og skrive
• Uopfordret leger med ord og lyde

Solsikken/Tusindfryds pædagogiske læringsmiljø ift. børnenes udvikling af krop, sanser og bevægelse, skal altid ses i sammenhæng med Solsikken/Tusindfryds pædagogiske grundlag og de øvrige læreplanstemaer, og det understøtter børnene ved at:

• Bruge naturen til motoriske udfoldelser f.eks. gå på skrænter, klatre i træer og gå på forskelligt underlag
• Opfordre børnene til at øve sig i at tage den snoede vej frem for den lige vej f.eks. gå væk fra stien i skoven og gå ind mellem træerne, hvor underlaget er mere udfordrende at gå på
• Lave motorikbaner, balancebom og forhindringsbaner
• Motivere og støtte børnene til forskellige bevægelsesaktiviteter, hvor de får lov til at mærke sig selv og dermed øget psykisk og fysisk trivsel
• Gennem bevægelseslege støtte og udvikle børnenes kropsbevidsthed.
• Øve High- og Low Arrousal for at lægge grundlaget for fysisk og psykisk trivsel f.eks. sanglege, lege fra Legens potentiale og lege på legepladsen
• Stimulere de tre motoriske grundsanser – den taktile sans, vestibulær – labyrint sansen og muskel-led sansen
• Stimulere kroppens sanser – synssans, høresans, smagssans, lugtesans. Når vi stimulerer barnets sanser, vil det have betydning for dets motoriske udvikling og automatisering af bevægelser
• Stimulere barnets fin- og grovmotorik
• Skabe rum og rammer i et trygt miljø for bevægelseslege gennem f.eks. musik og sang, hvor børnene udfordres og støttes
• Skaber rum og rammer for at børnene i et trygt miljø kan udfordre sig selv gennem leg og aktiviteter f.eks. børnemassage, kontrolleret tumleleg, løbeleg
• Udvikle kropslige erfaringer hvorigennem barnet kan undersøge, hvem er jeg? Hvad kan du? Hvad kan jeg? Jo større kendskab barnet har til egen krop, jo større psykisk og fysisk trivsel vil barnet opnå. Herunder ernæring, hygiejne og bevægelighed
• Arbejder med forløb omkring primær sanser og grundmotorik.

Vi er på rette vej når børnene……

• Selv tager initiativer til bevægelseslege inde som ude
• Afprøver og eksperimenterer med at trille ned af bakken på legepladsen og balancere på træstubbe i skoven
• Selv finder på nye bevægelseslege
• Har forståelse for egen krop
• Er på rette ved og følger udviklingstrinene

Solsikken/Tusindfryds pædagogiske læringsmiljø ift. natur, udeliv og science skal altid ses i sammenhæng med Solsikken/Tusindfryds pædagogiske grundlag og de øvrige læreplanstemaer, og det understøtter børnene ved at:

• Lade børn være børn – og udforske, eksperimentere og undre sig
• Give børnene legemuligheder og oplevelser i og med naturen og gennem sansning få erfaringer med naturens vejrskifte
• Lade børn være ansvarlige over for miljøet – herunder samle og sortere skrald og samtale om affaldets betydning for naturen, får en øget bevidsthed om genbrug – vi smider ikke ud, papir skal bruges med omtanke, laver skulpturer af genbrug osv.
• Opfordre børnene til at være modige i deres eksperimenteren med naturen f.eks., når der skal findes regnorme m.m.
• Skabe et læringsmiljø med mulighed for åbne og nysgerrige spørgsmål for at fremme forståelsen af sammenhænge i naturen
• Være rollemodeller og selv udføre eksperimenterende projekter såsom ”hvad sker der, når man varmer majskerner?”, ”Hvad sker der, når Mentos blandes med cola”? mm.
• Anvende naturens materialer til kreative aktiviteter
• Inddrage naturen og naturmaterialer i lege
• Opleve forskelligartet natur og udeliv som byggerier med telte og bivuak
• Lære om naturen og opleve naturens gang – forår, sommer, efterår, vinter – frø, spirer, blomst, visne – æg, haletudse, frøer
• Blive inddraget i at eksperimentere, undersøge og sanse naturen f.eks. at gå med bare fødder om sommeren
• Opleve, at uderummet er et værdifuldt læringsrum med bål og naturvidenskabelige eksperimenter med vulkaner og planeter
• Opstille hypoteser med børnene f.eks. kan en legetøjsbil synke i vand, kan cola eksplodere
• Få kendskab til nærmiljøet, legepladsen, skov, vand, byen omkring os
• Få kendskab til, hvordan man behandler dyr og natur med respekt
• Er med til at plante blomster til insekter, lave insekthotel m.m.
• Snakke om, hvor maden kommer fra
• De voksne prioriterer f.eks. legepladsen som et læringsrum med gynger, kravle-muligheder, sand jord mm.
• Opleve, at de voksne igangsætter aktiviteter men også skaber rum for fordybelse og støtter op om dét, barnet selv sætter i gang
• Opleve, at de voksne er opmærksomme på, at nogen børn trives bedre ude, og der er potentiale for en god leg

Vi er godt på vej når børnene…..

• Taler om de fire årstider, når vi har samling.
• Snakker om naturen på ture.
• Passer på naturen
• Er bevidste omkring affald og sortering heraf
• Deltager aktivt i bål-dag, plantedage m.m.
• Selv snakker om eksperimenter og selv kommer med ideer til forsøg og eksperimentere på egen hånd i udelivet
• Selv finder affald på legepladsen
• Behandler både dyr og natur med respekt

Solsikken/Tusindfryds pædagogiske læringsmiljø ift. kultur, æstetik og fællesskab skal altid ses i sammenhæng med Solsikken/Tusindfryds pædagogiske grundlag og de øvrige læreplanstemaer, og det understøtter børnene ved at:

• Skabe et godt læringsmiljø for kreativitet, hvor børn kan eksperimentere, øve og afprøve forskellige former for kunstarter
• Skabe et godt læringsmiljø med plads til forskellige kulturer og traditioner.
• Se og forstå forskellige kulturer som en ressource og mangfoldighed
• Anvende IT i eksperimenterende fællesskaber
• Skabe et godt læringsmiljø, der udvikler børns forståelse af egne værdier og respekt for andres.
• Skabe et læringsmiljø, hvor der sikres et demokratisk fællesskab og deltagelsesmuligheder for alle børn
• Skabe en kulturel forståelse gennem højtlæsning af eventyr, optræden og teater mm.
• Opleve, at de voksne støtter og guide børnene i at begå sig i forskellige arenaer
• Stifter bekendtskab med højtiderne; jul, fastelavn, fødselsdage, påske
• Give børnene mulighed for at eksperimentere med forskellige materialer og udtryk.
• Snakke med børnene om deres forskelligheder f.eks. nogen spiser ikke svinekød, nogen fejrer Ramadan, nogen har flere familier
• Besøge kirker, biblioteket, teater, Økolariet, Spotlight
• Synge forskellige kultursange
• Arbejde med traditioner (påske, fastelavn, jul, efterår), ved dialog og kreativudfoldelse
• Kreativudfoldelse, hvor der afprøves forskellige materialer til dannelse af barnets eget mesterværk, hvor inddragelse af f.eks. naturgenstande, maling og pailletter er helt med til at udfordre og skabe nye ting

Vi er på rette vej når børnene…..

• Når børnene udtrykker sig gennem kreativt materiale
• Når børnene har kendskab til danske traditioner
• Når børnene er undersøgende og eksperimenterende
• Når børnene er aktivt deltagende ved kulturelle arrangemnter som f.eks. Spotlight

Udvikling og kvalificering af det pædagogiske læringsmiljø

Det pædagogiske læringsmiljø forstås som et miljø, hvor der med afsæt i de centrale elementer i det pædagogiske grundlag, arbejdes bevidst og målrettet med børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse.

I udvikling af læringsmiljøerne er vi bevidste om et samspil mellem strukturelle parameter f.eks. gruppestørrelse, fysiske rammer, det æstetiske udtryk ect. og vores personlige og professionsfaglige kompetencer.

Børns udvikling, dannelse, læring, relationer og den pædagogiske praksis er levende og dynamiske størrelser uden en facitliste. Derfor arbejder vi med indsatsområder og pædagogiske forløb i forhold til det pædagogiske arbejde og vores læreplan, hvor vi finder, undersøger og evaluerer pædagogiske fokuspunkter fra det pædagogiske læringsmiljø og vores pædagogiske praksis.

Vi arbejder med 3 trin i den evaluerende praksis og perspektivering fra SMTTE modellen som pejlemærker for det videre arbejde og næste fokusområde, hvilket skaber et kontinuerligt fokus på sammenhængen mellem læring, trivsel og udvikling ift. det læringsmiljø og den pædagogiske praksis, vi tilbyder børnene. På den måde er vi reflekterende både i forhold til de læringsmiljøer, vi tilbyder, vores praksis, rammerne for vores arbejde, samværsformen og de krav, der stilles til vores profession.

Konkrete handlinger:

• Der beskrives årligt prioriterede indsatsområder for det pædagogiske arbejde.
• Gennem de pædagogiske forløb og temaer inddrages læreplanstemaerne på en dynamisk måde. De enkelte teams sparrer med hinanden inden påbegyndelse af de pædagogiske forløb og temaer med en dynamisk tilgang til læreplanstemaerne.
• Pædagogmøder og personalemøder med pædagogisk indhold, hvor vi både teoretisk og praktisk arbejder med et tema i forhold til vores indsatsområder.
• Intern feedback med fokus på at styrke en kultur, hvor vi øver og udvikler en faglig selvkritisk og reflekterende tilgang til tilrettelæggelse af den pædagogisk praksis.
• Facilitering af møder, der skaber rum for refleksion og videndeling.
• Sidemandsoplæring/mentorer.
• Interne møder beskrevet i vores mødestruktur, herunder pædagogmøder til faglig refleksion og vidensdeling.
• MUS samtaler.
• Kurser og uddannelse.

Pædagogiske forløb med læreplanstemaer

Vi arbejder ud fra et årshjul, der dynamisk inddrager læreplanstemaerne. Vi har læring gennem hele dagen.

Pædagogisk dokumentation

Der laves mange former for pædagogisk dokumentation i den daglige praksis og under de pædagogiske forløb. Det kan både være billedmateriale, praksisfortællinger, børneproduceret materiale og helt konkrete tiltag i det fysiske læringsmiljø. Ligeledes lægges der også pædagogisk dokumentation på kommunikationsplatformen til forældrene i form af ugebrev og gallerier.

Evaluering

Evalueringskulturen i institutionen skal understøtte, at personalet udvikler en faglig selvrefleksion og en reflekteret tilgang til tilrettelæggelse og evaluering af den pædagogiske praksis.

Fokus i evalueringen er sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse, herunder hvorvidt det pædagogiske læringsmiljø fører til den trivsel, udvikling og dannelse hos børnene, som vi ønsker.

En evalueringskultur handler om at arbejde systematisk med evaluering af den pædagogiske praksis og definere, hvad vi vil holde øje med, inden vi indsamler viden og følger op på den viden, vi opnår i evalueringen. Vi forstår ”kulturbegrebet” i evaluering ikke kun som en metode og teknik men også holdninger og værdier i vores institution, hvor evaluering opleves som en læreproces.

Vi arbejder med en systematisk evaluerende praksis, hvor vi sætter mål, dokumenterer det pædagogiske læringsmiljø og børns læring, analyserer dokumentationen og sætter en retning for den fremtidige praksis.

Tre trin i den evaluerende praksis:

• Evalueringen af læreplanen foregår hvert andet år og skal evalueres næste gang i 2026. Fokus i evalueringen er sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og den trivsel, udvikling, dannelse og læring hos børnene, som vi kan se i den pædagogiske dokumentation.
• Institutionens årlige indsatsområder evalueres til et møde i efteråret.
• Fremlæggelse af den samlede evaluering til orientering og dialog i bestyrelsen en gang årligt.
• Evalueringen af læreplanen danner sammen med dokumentationen og perspektiveringerne fra læreplansarbejdet afsæt for prioritering af det kommende års indsatsområder.