Traditioner
Vores traditioner
Traditioner er en vigtige for at give børn et indblik i kultur og kulturelforståelse.
Traditioner giver året mening og rytme, og vi føler forventning og glæde ved hver ny højtid. Vi bruger traditionerne til fællesskabet og tilhørsforholdet og til at opbygge gode minder sammen.
I Solsikken/Tusindfryd har vi en følgende tradition:
Fødselsdage:
Vi fejrer alle børns fødselsdage i Solsikken/Tusindfryd. Vi sætter flag frem, synger fødselsdagssang og alle børn får en lille gave fra huset. Børnene må til sin fødselsdag være med til at vælge dagens frokostmenu.
Fastelavn
I februar holder vi fastelavnsfest. Børn og voksne er klædt ud, og vi slår katten af tønden. Til eftermiddagsmad får vi fastelavnsboller, og i dagene op til festen, laves der fastelavnspynt.
Børn fra Solsikken laver fastelavnsoptog for plejehjemmet.
Påskefrokost
I forbindelse med påsken afholder vi påskefrokost i begge huse. Vi er til æggejagt på plejehjemmet.
Bedsteforældredage
Vi inviterer til bedsteforældredage i vuggestuen, børnehaverne og i Tusindfryd i maj måned. Bedsteforældrene medbringer en blomst, som de sammen med deres barnebarn planter på legepladsen. Herefter nyder de deres medbragte madpakke sammen, og der er tid til hygge og leg.
Skt. Hans
Til Skt. Hans laver vi en heks, som vi brænder af på bålet. I Solsikken er dagplejen inviteret til Sankt Hans fest. Vi spiser pølser og brød i begge huse.
Sommerfest
Inden sommerferien inviterer vi børn og deres familier til sommerfest. Der laves forskellige aktiviteter på legepladsen, og forældrenes hjemmebagte kager/boller nydes ved det overdådige kagebord.
Legepladsdag
I august afholder vi legepladsdag, hvor vi får hjælp fra forældre og børn til at lave praktisk arbejde ude og inde. Legepladsdagen er en dag, hvor vi pifter vores legepladser op og hygger med fælles frokost. En hyggelig dag for både børn og voksne.
"Gamlebørns"-dag
Hvert år i september inviterer vi vores ”gamle førskolebørn” til en hyggelig eftermiddag i Tusindfryd. Vi henter børnene på skolen og har leg på legepladsen og fælles eftermiddagsmad med vores ”gamle” venner.
Motionsuge
I denne uge får vi alle pulsen op. Vi har i løbet af ugen forskellige aktiviteter inden den store dag fredag, hvor vi sammen med Hejlskov Plejecenter har fælles motionsløb til glæde for unge og ældre.
Lysfest
Den første dag i december afholdes der lysfest. Vi tænder vores julelys, fakler og bål. Børn og familier inviteres til fælles morgenmad på legepladsen. Med boller og varm kakao. Tusindfryd går Luciaoptog.
Julegudstjeneste
Vi inviterer til julegudstjeneste i kirken. Her laver præsten krybbespil, og vi synger julesange. Når vi kommer tilbage i husene, serveres der risengrød.
Afslutningsfest
I Tusindfryd afholdes der sidst i marts afslutningsfest for de kommende skolebørn og deres forældre. Her viser det pædagogiske personale en film fra årets forløb og giver børnene deres diplom. Der er disko og underholdning. Hver familie medbringer aftensmad som vi spiser i fællesskab.