Skolegruppen

    Førskolegruppen har fra 1. marts 2015 til "huse" i Tusindfryd, som ligger tæt på Egtved skole.

    For skolebørnene er der rullende skolestart, hvilket betyder, at der er indtag 3 gange om året.

    I førskolegruppen vil vi prioritere nogle færdigheder, som skal styrke børnenes kompetencer i forhold til skolestart.

    I pædagogisk praksis vil vi anvende arbejdsredskaber såsom Trin for Trin og ICDP, hvor vi skal have fokus på inklusion.

    Vores største indsats områder vil bl.a. være det sociale, sproglige og fin/grov-motoriske færdigheder.

    Vi vil trin for trin planlægge og udføre nogle temaer, som læner sig op af vores årshjul, hvor der er fokus på skoleparathed. Det er også vigtigt for os at inddrage børnenes interesser i det daglige arbejde. Derigennem kan de få medansvar og medbestemmelse i forhold til de forskellige projekter.

    Vi skal sørge for, at børnene får styrket deres fællesskaber og venskaber på tværs af hinanden.

    Vi skal inkludere og inddrage forældrene i børnenes udvikling, så vi kan være sammen om at hjælpe barnet på vej til skolestart.