Solpolitik

    Solsikken og Tusindfryd tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

    Det betyder, vi har valgt en solpolitik, der gælder i perioden april til september og sætter fokus på at beskytte børnene mod solens skadelige påvirkninger.

    Det gøres primært ved:
    • At børn og voksne solsikrer sig mellem kl. 12 og 15, når UV-indekset er 3 eller mere.
    • En kombination af skygge, solhat og tøj samt solcreme (hvor tøjet ikke dækker), som den bedste måde at solsikre sig.

    Generelt:
    Vi følger vores solpolitik mellem kl. 12 og 15, når UV-indekset er 3 eller mere ved at:
    • Vi forventer, at alle børn er smurt ind i solcreme hjemmefra, når de møder om morgenen.
    • Vi smører børnene med solcreme, hvor tøjet ikke dækker – typisk når vi går ud efter frokost eller efter en middagslur.
    • Vi søger skygge f.eks. under træer/overdækning/solsejl, når det er muligt.
    • Vi beskytter børnenes hud med solhat og tøj.
    • Vi smører med rigelige mængder solcreme – minimum faktor 15 – der beskytter mod både UVA- og UVB-stråling.
    • Vi husker forældrene på, at børnene skal medbringe en solhat med en god, bred skygge, som dækker både foran og nakken.

    Skygge:
    • Vi vil løbende overveje nye muligheder for skygge
    • Vi planlægger mulighed for skygge ved udendørs aktiviteter midt på dagen
    • Vi sætter lege og socialt samvær i gang steder med skygge midt på dagen.