Alkoholpolitik

I børnehaven vil vi forbyde alkohol i forbindelse med diverse fester og arrangementer sammen med børn og forældre.
Dette er for at skabe en tryghed for det barn, som måske lever i en alkoholfamilie.
Det er en kendsgerning, at børn med negative erfaringer med alkohol, ikke kan skelne mellem en øl og flere, eller et glas vin og flere.

Når børnehaven inviterer til sammenkomster med drikkevarer, må disse derfor ikke indeholde alkohol.
Dette gælder også for alkoholfri øl og vin.

Alkoholpolitikken har været drøftet i forældrebestyrelsen med fuld opbakning til beslutningen.